Med 2.500 antal kvadratmeter kan du måske forestille dig, at vi spreder os over en del og har derfor masser af hyggelige lokaler til spændende arrangementer
Selskabslokaler
Vi har 2 lokaler med plads til 50 personer i hver. Ønsker I at booke til mere en 50 personer anbefaler vi jer at kigge forbi, for at kigge på mulighederne.
Lokalerne kan bruges til alt lige fra konferencer, møder, mindesammenkomster, busselskaber (rigtig gode parkeringsmuligheder), konfirmationer, fødselsdage, guldbryllup o.m.a. (dog ikke til polterabend, svendegilder el. lign., som forstyrrer vores øvrige gæster).
Vi har 6 små hyggelige lokaler, som vil være oplagt til et lille kontor eller behandlerrum. Kig gerne forbi og se de forskellige, da de hver især har deres charme. Der er ligeledes mulighed for at leje lokalerne til møder, såsom diskrete personlige møder og jobsamtaler, som kan være en fordel at holde udenfor virksomheden.
Fælleskøkkener
Hotellet er inddelt i 4 grene og hver gren har deres eget køkken tilknyttet. Hvert køkken har sit eget udtryk og indretning – og er oplagte til den lille konfirmation, madkurser eller hvor familiemiddagen ikke kan være hjemme længere. For at leje et køkken betales der en leje, der inkluderer slutrengøring, eneret på køkkenet. Drikkevarer købes gennem Traneparken, som afregnes efter forbrug. Køkkenerne efterlades i samme stand, som da man kom.
Fælleskøkkerne er til dagligt forbeholdt hotellets sovende gæster, så de har mulighed for at tilberede mad, ud over morgenmaden. Er du derfor en gruppe, som står overfor en kusinefest, familiekomsammen eller andet, vil I altid have mulighed for at benytte køkkenet uden ekstra omkostninger, da I overnatter på hotellet. Drikkevarer kan købes til fordelagtige priser i vores tillidsbar.
Køkkenerne indeholder alt det et køkken skal indeholde, såsom potter, pander, service, køleskab, ovn, mikroovn og komfur.
Fællesarealer:
Her er der også flotte udendørs arealer, hvor der om sommeren vil være grill til rådighed. Den ene ende er fællesområdet hegnet ind, så børn er i sikkerhed. Arealerne er oplagte til petanque, yoga, picnic eller hvad I kan finde på. Fællesareal indenfor er foyeren, hvor der i dag er et stort fælles fjernsyn.
Mulighederne er mange og har vi overset noget og I har specielle ønsker, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er her for at hjælpe.
P.S. Traneparken er meget handicapvenlig, så det er rummeligt og der er god adgang på hele hotellet.